Annemette Gravgaard Larsen

Annemette Gravgaard Larsen

Annemette har udgivet flere kortromaner, men i 2021 udkom første bind i en ny fantasyserie: ”Dag 0 – Mørkehav” der er udgangspunktet for Annemettes besøg til Bogens Dag. Vi skal høre mere om hvad det er hun gerne vil med denne bogserie og tilgang til fantasy, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til forfatteren.
”Dag 0- Mørkehav” henvender sig til større børn og unge samt alle der elsker fantasy og dystopi. Her arbejder forfatteren med at kombinere elementer med et genkendeligt miljø, et ligefremt og autentisk sprog og med velkendte temaer som venskab, forelskelse, jalousi og den blanding af had og kærlighed man som teenager kan have til sine søskende. Annemette har tidligere udgivet "Samuels historie" og "Maishas historie" i 2018, der henvender sig til unge og voksne med dansk som andetsprog.
Mere information om Annemette Gravgaard Larsen kan findes her: Annemette Gravgaard Larsen | LinkedIn samt Instagram: forfatterannemettegravgaard
Sted: Skive Bibliotek, 1. sal (gratis adgang) 11.00 - 12.00